
Traditionel klimaundervisning fokuserer ofte på de videnskabelige aspekter af miljøspørgsmål. For at skabe reel forandring må undervisningen imidlertid også adressere de følelsesmæssige og psykologiske dimensioner og udstyre de studerende med de kompetencer, der skal til for at håndtere og reagere på klimaudfordringer.

I takt med at klimaforandringernes virkelighed bliver stadig tydeligere, oplever universitetsstuderende et stigende niveau af angst knyttet til miljøbekymringer. Denne følelsesmæssige reaktion, kendt som klimaangst, kan påvirke de studerendes trivsel og deres engagement i faglige og sociale aktiviteter.